0134
Hellboy II The Golden Army (DVD) - Dansk Tekst - I FOLIE
Hellboy II: The Golden Army
Eventyret fortæller, at menneskene gik i krig mod elvere, trolde, feer og gobliner, og at Elvernes konge Balor lod fremstille en mekanisk hær, som slagtede menneskene. Forfærdet over blodbadet gik Balor ind på en våbenhvile og lod den frygtelige hær gå i dvale, så længe hans krone var delt. Det er selvfølgelig et eventyr… men når man selv er dæmon, så bør man vide, at der kan være mere end en kerne af sandhed i de gamle eventyr. I hvert fald må dæmonen Hellboy i aktion, da den mystiske prins Nuada pludselig dukker op og stjæler en del af den legendariske krone, der siges at styre Den Gyldne Hær. Det er indledningen til en kamp om herredømmet på Jorden – en kamp, der vil vække den frygteligste hær, der nogensinde har gået på Jorden. En kamp mellem mennesker og magiske væsener. Så på hvilken side bør dæmonen Hellboy egentlig kæmpe?
Instruktøren Guillermo del Toro vender tilbage til Hellboy-universet med en historie, der byder på action og fantastiske effekter, men også på menneskelige konflikter, når Hellboy (Ron Perlman), Abe Sapien (Doug Jones) og Liz (Selma Blair) skal dyste mod underverdenens herskere med Prins Nuada (Luke Goss) i spidsen.
Tekst fra pressemateriale